TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 11/03-2020

Køb TV og mobil på afbetaling

Her på TVpriser.dk kan du sammenligne priser på tv-pakker for at finde den billigste pakke, der harmonerer med dine ønsker. Men for at se TV skal du naturligvis have adgang til enten et TV, en computer, en tablet eller en mobil. Her på siden kan du blive klogere på, hvordan du finder det billigste elektronik på afbetaling.

Det er billigt at købe på afbetaling

Selvom det tidligere var anderledes, er det i dag ganske billigt at købe elektronik på afbetaling. Typisk betaler du en lav rentesats, som du i det samlede hele knap vil lægge mærke til. Indimellem kan du endda være heldig at få en afbetalingsløsning, der er helt gratis.

At prisen på afbetaling er faldet over de seneste år, skyldes i høj grad, at tilgængeligheden er steget. Forhandlerne har fået øjnene op for, at det er en bedre forretning for dem at tilbyde afbetaling, end at du vælger dem fra til fordel for andre forhandlere med muligheden for afbetaling. Afbetalingsløsninger medvirker også, at dem, der ellers ikke ville have råd til nyt TV eller ny mobil, pludselig har råd, og derfor får forhandlerne flere kunder på denne måde.

Sammenlign priser på TV og mobil på afdrag

Selvom det generelt er billigt at afbetale både TV, mobiler og anden elektronik, bør du alligevel ikke snyde dig selv for de penge, der nu engang meget nemt kan spares. Ligesom du her på tvpriser.dk kan få hjælp til at sammenligne priser på tv-pakker, findes der tilsvarende services, der hjælper dig med at finde de billigste afbetalingsløsninger på en lang række af produkter.

Elektronik er noget af det, vi danskere køber mest af på afbetaling. Det skyldes dels, at kontantprisen er ret høj, men også at vi ynder at bytte vores elektronik ud jævnligt. Mange vil for eksempel gerne være med på den nyeste mobilbølge og skifter derfor mobilen ud årligt, når producenten udkommer med den nyeste model.

Sammenlign priser på mobil på afbetaling her

Afbetaling, afdrag, faktura – kært barn har mange navne

At lede efter et TV eller en mobil på afbetaling kan hurtigt blive forvirrende grundet de mange termer, der findes til at beskrive afbetaling. Du kan for eksempel støde på følgende:

  • Køb mobil på afbetaling
  • Køb mobil på afdrag
  • Køb nu – betal senere
  • Køb mobil på faktura
  • Køb mobil rentefrit
  • Køb mobil gebyrfrit
  • Køb mobil på gratis afbetaling

I og for sig er ovenstående mange ord for det samme: at dele betalingen op i mindre bidder.

Når du leder efter den billigste løsning, skal du skelne mellem betegnelserne ”rentefrit”, ”gebyrfrit” og ”gratis” eller ”rente- og gebyrfrit”. En afbetalingsløsning kan sagtens være rentefri eller gebyrfri uden at være gratis, men er den fri for begge dele, vil den typisk ikke koste dig noget.

De fleste afbetalingsaftaler koster lidt. Du kan sammenligne prisen på afbetalingen ved at kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Her er alle udgifter, uanset hvad de kaldes, inkluderet i en årlig procentsats. Vælger du den afbetalingsmulighed med lavest ÅOP, vil det altså samlet set være den billigste løsning for dig.