TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 07/06-2019
Streaming af sport

Streaming af sport

Streaming af sport - du har flere valgmuligheder

I dag er der kommet en del gode streamingtjenester på markedet, hvor du har mulighed for at streame sport på en lovlig måde. Naturligvis kræver dette, at du har et abonnement, som du betaler penge for. Der er især to streamingtjenester, der er kendt for at streame sport. Disse streamingtjenester er Dplay/Eurosport Player og Viaplay.

Du kan vælge at oprette et abonnement hos Dplay, hvor du herefter også får adgang til Eurosport Player oveni. Men hvis du kun er interesseret i at streame sport med Eurosport Player, kan du også vælge at oprette dig direkte hos denne platform.

Der er desuden mulighed for at oprette et abonnement hos Viaplay, hvor du også kan se et væld af forskellige sportskampe. 

Se sport på Viaplay

Hvis du er vild med både sport og streaming, så kommer vi ikke udenom, at Viaplay som sagt er en af de bedste valgmuligheder. Der er nærmest sport hele tiden, og du kan se andet end blot fodbold. På Viaplay kan du både finde boksning, tennis, NHL samt meget mere. Der er derfor rig mulighed for at streame sport uanset, hvad du er mest til. Til gengæld skal du også være opmærksom på, at Viaplay er kendt for at være den dyreste platform. Så selvom det er den bedste, skal du også betale for det.

Når det drejer sig om fodbold, så dækker Viaplay typisk Premier League, Superligaen, Serie A, La Liga og selvfølgelig Champions League. Her har du nærmest mulighed for at se alle de kampe, der bliver spillet i løbet af turneringerne. Hvis du ønsker et abonnement til Viaplay Sport, så vil det koste dig 289 kroner om måneden.

Stream sport hos Dplay

Hos Dplay er der også mulighed for at finde et stort udvalg af sport. Rent faktisk kan du finde meget af det samme, som du kan finde på Viaplay, da du også her kan følge med i den danske Superliga, La Liga og Serie A. Dog er Dplay en del billigere end Viaplay, da du her skal betale 179 kroner om måneden for sportspakken.

Tag et kig på Eurosport Player

Der er også mulighed for at streame sport hos Eurosport Player, hvor du kun kan finde sport i forhold til de andre sider, hvor du også kan finde andet indhold. Hvis du er vild med Premier League, skal du vælge denne tjeneste, da de kun kan ses her på denne platform og ikke på eksempelvis Dplay. Eurosport Player koster 129 kroner om måneden.