TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 04/07-2019
Ny testplatform for DR TV

Ny testplatform for DR TV

DR laver nye ændringer på DR TV

Streaming er i dag blevet mere populært end nogensinde før. DR har en mission om at blive den streamingtjeneste, der er den mest populære blandt danskerne. De mener derfor, at de har brug for at lave ændringer på DR TV, hvilket de allerede er gået i gang med. De har nemlig valgt at lancere en testudgave af DR TV, der kommer til at starte her til efteråret i år. Du har dog mulighed for allerede at tage et kig på denne platform samt prøve den af lige nu.


DR starter helt forfra

DR har indset, at de er i stor konkurrence mod mange af de andre streamingtjenester på markedet. Derfor har de nu også valgt at forny sig selv, hvilket de er i gang med nu. De har desuden også valgt ikke at udbygge på det DR TV, som vi allerede alle sammen kender. I stedet har de valgt at lave noget helt nyt. DR forklarer nemlig, at dette kommer til at give deres brugere en masse forskellige muligheder, som man allerede kender fra andre af de store streamingtjenester såsom Netflix.

Men hvad har DR så været inde og arbejde på? Noget af det, som DR har valgt at arbejde på, er især designet samt funktionerne. DR har valgt at ændre designet på DR TV samt funktionerne, så det minder meget mere om, hvad man kan finde af funktioner på andre platforme med streaming. De har derfor heller ikke ændret på videokvaliteten endnu, da de så de andre ting som værende mere fordelagtige at tage et kig på til at starte med.


Du kommer til at kunne oprette en bruger

Udover at DR TV kommer til at blive meget mere personaliseret til den enkelte bruger, kommer der også til at være mulighed for, at du kan oprette din helt egen bruger. Dette er lige nu ikke muligt hos DR TV, hvorfor det kommer til at være en markant ændring. Du kan derfor vælge at oprette en bruger til dig selv, og herefter lave nogle underbrugere til for eksempel dine børn. Hvis du vælger at gøre dette, vil det være nemmere for algoritmerne på siden at anbefale programmer til dig, som du måske vil finde spændende og interessante. Det bliver derfor mere personaliseret til dig, og hjælper dig med at finde alle de programmer, du har lyst til at se.