TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 23/06-2019
Nu kan du få Apple TV-appen i Danmark

Nu kan du få Apple TV-appen i Danmark

Apples app er nu lanceret i Danmark

Apples TV-app er nu lanceret i Danmark – ligesom den nu også er lanceret i masser af andre lande rundt omkring i verdenen. Apples mission med denne app er, at de ønsker at samle alle forbrugernes favoritstreamingtjenester på ét sted, så det er nemt at finde dem. De har derfor lavet en portal eller en platform, hvor du kan finde indhold fra flere forskellige tjenester.

Denne app blev først lanceret tilbage i marts ved et event, hvor det blev offentliggjort, at der var mulighed for at finde et væld af forskellige tjenester på platformen. Disse tjenester var alt lige fra CBS til HBO og Showtime. Derudover blev det også sagt, at Apple selv vil komme med originalt indhold, som der var mulighed for at finde på denne nye platform.

Hvad kan du finde på den danske udgave af Apples TV-app?
Hvis du klikker dig ind på den danske udgave af Apples TV-app, har du mulighed for at se, hvad de tilbyder af indhold. Den er nemlig, som allerede nævnt, nu tilgængelig i Danmark, hvorfor du har mulighed for at klikke dig ind på den, hvis du har lyst til det. Men hvad kan du så finde derinde lige nu? Der er lige nu ikke mulighed for at finde mange forskellige ting derinde – så det håber vi selvfølgelige på bliver en smule bedre med tiden. Der er tidligere gået rygter om, at der vil være mulighed for at finde alt lige fra Viaplay til Dplay, HBO, Viafree og Apple TV på platformen – så det håber vi selvfølgelig på. Men dette er ikke sikkert, men ifølge flere medier kan det godt tyde på det. Det tyder dog ikke på, at Netflix vil være at finde på platformen i fremtiden.

Det er muligt at finde Apple TV på Samsung TV

Det er muligt at finde Apple TV på alt lige fra Apple TV til iPads og iPhones naturligvis. Men der er rent faktisk også andre muligheder i dag. Apples TV-app kan nu også benyttes på Smart TV fra Samsung. Det skal dog være modeller fra enten 2018 eller fra 2019, hvis det skal være en mulighed at benytte sig af appen. Selve appen vil være integreret i platform på Samsungs Smart TV, hvor du blot skal trykke på selve ikonet, hvorefter du vil få mulighed for at finde indholdet på platformen. Det er derfor nemt og ligetil, hvis du ejer et Smart TV fra Samsung og ønsker at gøre brug af denne platform.