TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 20/03-2018
Er streaming eller TV-pakker fremtiden?

Er streaming eller TV-pakker fremtiden?

Der sker hele tiden noget nyt, når det kommer til TV og streaming. Mens nogle mener, at streaming helt klart er fremtiden, mener andre, at det klart er en god blanding mellem TV pakker og streaming. Vi har taget et kig på de to fænomener for at se, hvad der er mulighed for, at fremtiden byder på.

Tv-markedet er ikke længere hvad det har været

Der var engang, at selve Tv’et og Tv-pakkerne var det helt store. I dag er det ikke rigtig noget nyt, da der nu er kommet noget ”bedre” og nyere på markedet – nemlig streaming. Med streaming kan du selv vælge, hvad du vil se af film, sport eller Tv-serier, og du slipper tilmed også for alle reklamerne. Du betaler et fast mindre beløb hver måned, og så kan du herefter se så meget, som du overhovedet har lyst til. Streaming er klart blevet mere og mere populært den seneste tid, og det kan især mærkes, når det kommer til Tv-pakkerne og Tv-markedet. Men betyder det så, at det er enden på dette marked? Lige nu ser danskerne helt klart mindre traditionelt TV i forhold til, hvad de førhen har gjort. Dog betyder dette slet ikke, at der ikke bliver set TV mere. Det er nemlig simpelthen bare fordi, at der bliver streamet meget mere, da danskerne er helt vilde med selv at bestemme, hvad de vil se og hvornår de vil se det. Flere Tv-udbydere er derfor begyndt at samle Tv-pakker og streaming i én, så alle forbrugere kan få en god blanding af lidt af hvert. 

TV og streaming blandet sammen til én oplevelse

Netflix, HBO Nordic, TV2 Play, Viaplay med mere er alle sammen populære streamingtjenester, der bliver brugt i stor stil blandt danskerne i dag. De viser nemlig eksklusive serier og film, der hurtigt er blevet populær underholdning. For eksempel har YouSee udmeldt, at de mener, at streaming vil blive fremtiden for Tv-kanalerne. Derfor er det vigtigt at blande både TV og streaming sammen til en oplevelse. Dette betyder, at YouSee eksempelvis har valgt at lave et koncept, hvor du selv kan blande Tv-kanaler og nogle udvalgte streamingtjenester sammen, lige som du vil have det.

Få et SMART TV eller en streamingboks

I dag har du også mulighed for at vælge mellem et SMART TV og en streamingboks. Dette er en god mulighed for dig, der går mere væk fra de traditionelle Tv-kanaler og hellere vil streame. Det er også en fordel for dig, der gerne vil blandt Tv-pakker sammen med streaming. Med et SMART TV kan du installere apps, så du kan klikke direkte ind på din favorit streamingtjeneste. I stedet for kan du også vælge en streamingboks for eksempel et Chromecast eller Apple TV. Det bedste valg af disse to er helt klart afhængig af dit valg af streamingtjenester. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at streaming mere og mere overtager markedet, når det kommer til danskernes favoritunderholdning.