TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 22/04-2019
Disney har løftet sløret for, hvad deres nye streamingtjeneste kommer til at koste

Disney har løftet sløret for, hvad deres nye streamingtjeneste kommer til at koste

Ny streamingtjeneste fra Disney

Hvis du er vild med alt, der kommer fra Disney, så skal du glæde dig til denne streamingtjeneste. Disney har nemlig valgt at lave en streamingtjeneste, hvor du har mulighed for at finde alle de Disney-film, som du har lyst til at se. Men hvornår kan du så forvente, at du kan komme til at se mere til denne streamingtjeneste? Det skal du faktisk ikke vente vildt længe på. Disneys streamingtjeneste bliver nemlig lanceret i år – rettere sagt i den 12. november 2019. Disse informationer næsten lige kommet ud, så vi kan slet ikke vente det næste halve år på, at vi endelig kan komme i gang med den nye streamingtjeneste fra Disney.

Hvad kommer Disneys streamingtjeneste til at koste?

Det er så her, at det bliver endnu mere interessant. Disney holdte for ikke så længde siden et investormøde, hvor de løftede sløret for, hvornår streamingtjenesten blev lanceret, samt hvad den ender med at komme til at koste. Streamingtjenesten ved navn Disney Plus kommer i alt til at koste 6,99 dollars om måneden. Det vil sige, at den kommer til at koste lige omkring 79 kroner om måneden. Disney Plus ender derfor med at blive en rigtig god konkurrent til populære Netflix, da Netflix koster 99 kroner om måneden.

Disney Plus’ brugerflade

Ved investormødet blev der også løftet sløret for, hvordan Disney Plus kommer til at se ud. Først og fremmest fik man at vide, at der vil blive mulighed for at streame indhold både via TV, computer, tablet, smartphone m.m. Derudover vil indholdet være opdelt på en nem og overskuelig måde med blandt andet Marvel, Disney film, Pixar m.m. i hver deres kategori. Man kommer desuden til at have mulighed for at lave forskellige profiler, så man kan få hver sin profil på samme bruger, hvis man ønsker dette. Der vil også være børneprofiler. Det er tidligere blevet sagt, at der kommer til at være intet mindre end lige omkring 500 film på Disney Plus samt flere tusinde afsnit af Disneys egne serier. Dog vides dette endnu ikke sikkerhed, hvorfor vi må vente og se til næste gang, Disney afslører mere information om deres nye streamingtjeneste.

Når Disney Plus bliver lanceret – og nok endda lidt før – så vil det ikke længere være muligt at finde Disney film og serier på andre platforme end på Disney Plus.