TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 10/04-2019
britbox ny streamingtjeneste fra BBC og ITV

britbox ny streamingtjeneste fra BBC og ITV

Streamingtjenesten kommer her i 2019

De to britiske tv-netværk ITV og BBC er nu begyndt at arbejde sammen om at lave en helt ny streamingtjeneste ved navn Britbox. Denne streamingtjeneste bliver lavet, da BBC og ITV mener, at Netflix har en for stor del af streamingmarkedet i Storbritannien. De vil derfor prøve at lave en konkurrent til den populære tjeneste Netflix for at se, om de kan lokke kunder hen til deres nye platform.

Der er endnu ikke noget fast lanceringsdato, når det kommer til Britbox. Dog skriver flere medier, at man forventer, at Britbox bliver lanceret her i 2019 – nærmere præcist i anden halvdel af 2019. Der er derfor stadig noget tid endnu, før vi kan finde ud af, hvad det helt præcist er de to britiske tv-netværk har fundet på. Lige nu siges det også, at både BBC og ITV prøver at få andre kanaler med på denne nye streamingtjeneste såsom Channel 4 og Channel 5, så deres programmer også kan blive vist.

Hvad kommer Britbox til at koste?

Der har endnu ikke været nogen meddelelse, hvad Britbox kommer til at koste, selvom BBC og ITV siger, at det vil være "konkurrencedygtige priser". Tjenester som Netflix og Amazon Video koster omkring 6-8 pund om måneden (dette er omkring 50 til 70 danske kroner). I betragtning af at Britbox markedsføres som værende et supplerende abonnement for husstande, der allerede abonnerer på en rivaliserende streamingtjeneste, ville det være svært at opkræve mere end disse tjenester.

Hvad vil være tilgængeligt på Britbox?

Der er heller ikke her blevet nævnt noget specifikt, hvorfor det endnu ikke er sikkert helt præcist, hvad der kommer til at være tilgængeligt på Britbox. Men umiddelbart er fokusset på både aktuelle programmer samt gamle serier og shows, der tidligere er blevet vist af BBC og ITV vil være at finde på streamingtjenesten. Hvis dette er korrekt, så kan du forvente alt lige fra klassiske dramaer til populære sitcoms. Desuden siger både BBC og ITV også, at den nye streamingtjeneste ikke erstatter de allerede eksisterende muligheder for at streame programmer fra de to netværk.

Endvidere forklarer begge netværk, at der nok også vil komme flere originale programmer. Men i og med at de har et relativt begrænset budget i forhold til en streamingtjeneste såsom Netflix, så er det ikke det, der kommer til at være hovedprioriteten på den nye platform.