TVpriser.dk - Sammenlign TV pakker og streaming tjenester
Angiv søgekriterier
TV signal:
TV kanaler:
Streaming indhold:
Skrevet d. 09/04-2019
Apples streamingtjeneste er muligvis klar her til foråret

Apples streamingtjeneste er muligvis klar her til foråret

Ny streamingtjeneste fra Apple

Vi venter alle spændt på den nye streamingtjeneste fra Apple – men ved vi overhovedet noget om, hvad vi kan forvente af den? Det er stadig ikke mange informationer, som Apple er kommet ud med, hvorfor vi desværre ikke kan fortælle særlig meget om tjenesten endnu. Det siges dog, at det bliver en konkurrent til den mest populære streamingtjeneste Netflix, hvorfor vi er meget interesserede i at finde ud af, hvad den kommer til at indeholde.

Streamingtjenesten bliver måske snart lanceret 

Vi er tidligere blevet bekendte med, at Apple har lavet nogle aftaler vedrørende køb af indhold til brug på deres platforme. Dette er skam ikke nogen hemmelighed – heller ikke fra Apples side af – da de har indgået nogle aftaler med flere selskaber som for eksempel OWN (Oprah Winfrey Network) og Powerhouse A24. Men nu er der kommet lidt mere information frem. Det siges nemlig, at streamingtjenesten muligvis snart bliver lanceret, hvorfor vi endeligt kan se, hvad det lige præcis er, Apple har gået og brygget på. Ifølge flere kilder siger Apple, at deres indhold på streamingtjenesten bliver lanceret her til foråret – og mere specifikt i midten af april. Der er dog ikke nogen dato, og det er stadig ikke blevet bekræftet 100 % af Apple, hvorfor det stadig kun er gisninger fra folk.

Hvordan kommer streamingtjenesten til at se ud?

Det vides endnu ikke, hvordan streamingtjenesten fra Apple kommer til at se ud, eller hvad den helt præcist kommer til at indeholde. Måske er det endnu kun noget, som Apple-kunder kommer til at kunne gøre brug af – det vides endnu heller ikke. Dog mener vi ikke, at dette er særlig sandsynligt, da det nok mere blot bliver billigere eller lignende for Apple-brugere.

Selvom der ikke er meget information om Apples foretagende, så er vi sikre på, at Apple kommer med en eller anden form for ny service eller et helt nyt produkt. Deres direktør har hverken be- eller afkræftet noget, men har til gengæld nævnt, at vi alle sammen kan forvente, at der kommer noget helt nyt fra Apple her i det nye år. Dog har rygterne vedrørende en konkurrent til Netflix fra Apple nu kørt i flere år, hvorfor det stadig ikke vides, om det ender med at være sandt eller ej. 

Vi må alle blot vente i spænding for at finde ud af, hvad det nu er, som Apple har fundet på til os alle sammen!